logo
Forside Nyheder TV-program Produktioner Reklame HLTV Webtv Webcast Links
HLTV NYHEDER
Der blev fundet 687 nyheder
 
Kvart i 8 den 29/09-2004
Vikima Seed har modtaget Grønt Centers initiativpris
Vikima Seed i Holeby er hædret med Grønt Centers Initiativpris.
Prisen blev givet på grund af, at firmaet har formået at udnytte de store muligheder, der er i regionen for at producere specialafgrøder af høj kvalitet.
Grønt Centers formand, Jon Krabbe, overrakte Initiativprisen, som er et kunstværk af papirkunstneren, Kis Nelleman.
Prismodtageren kunne love, at der kommer nye initiativer i den kommende tid
 
Holeby kommune har modtaget 6 mill. kr.
Holeby kommune har modtaget 6 mill. kr. fra puljen, som særligt vanskeligt stillet kommune, men selv det store beløb forhindrer nok ikke et træk på kassebeholdningen og en skattestigning, udtaler borgmester Bjarne Larsen.
I alt 130 kommuner havde søgt penge fra puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner.. Indenrigsmister, Lars Lykke Rasmussen, har uddelt 161,3 mil til 59 kommuner, som særtilskud til kommuner uden for hovedstadsområdet
Her i området har Holeby fået de 6 mill. og Nakskov 26,6 mill. de 24 mill. er fordelt efter faste kriterier, hvor de 2,6 mill. er som et særtilskud.
Der ligger en individuel bedømmelse bag ansøgningerne, hvor der lægges vægt på overførselsindkomster, beskatningsgrundlag, befolkningens alderssammensætning og indtægt ved selskabsskat
 
Det er ikke muligt at samles om én stor kommune på Lolland
En storkommune bestående af de 7 kommuner på Midt-og Vestlolland er en død sild.
Maribo og Rødby kommune ser ikke nogen mening i at forsætte forhandlingerne, hvorimod Holeby gerne ser en kommune bestående af de 7 kommuner.
Det var resultatet efter mandagens møde i Rudbjerg, hvor repræsentanter fra de 7 kommuner var samlet, for at finde ud af om der er grundlag for at indgå i et bindende samarbejde.
Efter mødet viste det sig, at der var stor afstand mellem repræsentanterne fra de 7 kommuner.
Det er spørgsmålet hvor væksten i en storkommune skal være, der afholder Maribo for at indgå i et samarbejde, da Nakskov forventer at det er i Nakskovområdet at væksten skal koncentreres.
 
Alder den største hindring
Det er nu endelig bevist, at alderen betyder mere end uddannelsen, hvis man skal søge job.
Det viser en nylig foretaget undersøgelse lavet af forbundet FTF.
Undersøgelsen viser, at hvis du er mere end 50 år og har været ledig i mere end 30 måneder, vil du have meget svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen, selv om du har en høj uddannelse.
Der fokuseres alt for meget på uddannelse frem for at få folk hurtigt i arbejde.
Det er vigtigt, at klæde folk bedre på til selv at finde et job, end at blive henvist fra AF, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, fra Ålborg Universitet
 
HIF´s venner står nu på egne ben
En ny støtteforening Vennerne i Holeby, er nu en realitet, efter den stiftende generalforsamling i tirsdags, hvor 20 interesserede var mødt op for at skabe opbakning til den nye forening.
HIF´s venner har tidligere været et underudvalg under Holeby idrætsforening. Der har i længere tid været uenighed mellem HIF og vennerne om måden man indsamlede støttebidrag på,
Det har nu resulteret i, at vennerne vil stå på egne ben. Den nye forening er nu en realitet med egne vedtægter og en bestyrelse på 9 personer.
Foreningen Vennerne får en startkapital på 84.000 kr. stillet til rådig af Holeby idrætsforening, mod at det indføjes i vedtægterne.

Generalforsamlingen bragte ikke den fornyelse ind i bestyrelsen som formanden havde ønsket.
Vennernes bestyrelse består af, Kaj Jørgensen, formand, Jørgen Jensen, kasserer, sekretær, Bent Jørgen Lund
Den øvrige bestyrelse er, Karl Rubæk, Anders Hansen, Bjarne Jørgensen, Georg Hildebrandt
Rikke Jensen, og Henrik Brun.
 
Der skal nye boller på suppen, når det gælder integration af indvandrere
Storstrøms Amt har national bundrekord i integration på arbejdsmarkedet.
Der skal derfor nye boller på suppen når det gælder integration af indvandrere, det var udmeldingen fra Integrationsminister, Bertel Haarder, da han aflagde besøg i Arbejdsmarkedsrådets integrationsseminar på Park Inn Maribo Søpark
På seminaret var det repræsentanter fra arbejdsgivere, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner og kommuner, der var kommet for at høre om integration.
Borgmester Bjarne Larsen, fra Holeby kommune, havde et indlæg på konferencen. Bjarne Larsen mener, at der er alt for mange der lever af at få indvandrerne i arbejde, bl.a. er det med til at fastholde indvandrene i det offentlige system.
 
 
Kvart i 8 den 22/09-2004
Holeby vil mod vest
Nye vinde blæser i Holeby. Borgmester, Bjarne Larsen, anbefaler nu én kommune af de 7 kommuner på vest og midtlolland.
Det er med udsigten til, at én kommune bestående af de 4 midtlollandske kommuner bliver for lille en enhed - i forhold til de storkommuner, vi nu ser.
Kurt Kristiansen fra socialdemokratiet i Maribo, udtaler til Holeby Lokal-TV, at med borgmester Bjarne Larsens udmelding, er det en ny situation, som vi ikke har forholdt os til.
Vi vil nu vurdere, om det giver anledning til at gå ind i en nyt samarbejde, bestående af de 7 kommuner. Indtil videre holder vi fast i samarbejdet mellem de 4 kommuner på midlolland.
Det skal nu vise sig på mødet i Højreby, om man kan blive enige om én kommune bestående af de 7 kommuner.
 
Forurening ved nybyggeri
Boliger på forurenet grund
Boligselskabet BSB, der står for Borgerligt Socialt Boligselskab, er i gang med opførelsen af nye lejligheder på Østervej, i Holeby, hvor den tidligere Haslings farvehandel har ligget.
Under gravearbejdet, er man stødt på en bly- og olieforurening der betyder, at man nu må fjerne den forurenede overfladejord. Det bly-forurenede jordareal skal overdækkes med et lag fliser, oplyser Holeby kommunens miljø-medarbejder, Pernille Fog.
Udgiften med at bortskaffe den forurenede jord påhviler bygherren, som er Borgerligt Socialt Boligselskab. Sælgeren af grunden er Holeby kommune, der tidligere har købt den af kreditforeningen. Det rejser nu spørgsmålet, om Holeby kommune vil blive gjort ansvarlig for den ekstraudgift, som boligselskabet er pådraget.
Kommer der et krav fra bygherren, må vi se på sagen, udtaler sekretariatchef, Jytte Hartbøth, til Holeby lokal-tv.
 
Naturskov Søholt
Den nye ejer af Engestofte-Søholt godserne, Frederik Lüttichau, har indgået en aftale med staten, som vil gøre Søholt skovene til naturskov. Aftalen betyder, at Frederik Lüttichau vil modtage 9 millioner kr. i vederlag. Danmarks naturfredningsforening, betragter aftalen som en sejr for naturen.
 
Besparelser i Holeby
Holeby mangler 10 mill. kr. for at få budgettet til at hænge sammen. Man har søgt
indenrigsministeriet om tilskud som vanskeligt stillet kommune. Man har endnu ikke fået svar, selvom byrådet skal behandle budgettet på torsdag. Borgmester, Bjarne Larsen, forventer at tilskuddet fra puljen som vanskeligt kommune, vil ligge mellem 3-5 mill. kr. Det betyder, at vi skal ud og finde 5 til 7 mill. kr. Vi må tære på kassebeholdningen, som i dag er 7 mill. kr. Derudover kan der også blive tale om skatteforhøjelser og interne besparelser, alt afhængigt af hvor mange penge vi får.
 
Kunst for lærlinge
Kunsten har indtaget Nakskov uddannelsescenter. Et samarbejde mellem kunstnere og elever ved Nakskov uddannelsescenter har set dagens lys. 10 af landsdelens kendte kunstnere, har fået stillet lokaler og faciliteter til rådighed, på teknisk skole, for at skabe kunst af metal. Elever fra teknisk skole, får nu mulighed for at afprøve deres kunstneriske evner under kyndig vejledning af kunstnerne. Initiativtageren til projektet er Nakskov kunstneren Kit Kjærby.
 
Ny butik i Holeby
Sundhedshjælperne, Karina Jeppesen og Lone Hansen, åbner ny tøjbutik i en tidligere tankstation i Holeby. Det skal nu være muligt for kvinder i store størrelser, at købe smart tøj uden at skulle til større byer.
Butikken åbner første mandag i oktober.
 
Borgermøde
Beslutningen om at lukke de 2 skoler i Errindlev og Fuglse, fik forældrebestyrelserne til at indkalde til fælles borgermøde, for at få afklaret fremtiden for de to skoler.
Mødet samlede 60 tilhørere fra Errindlev og Fuglse, som var kommet for at få svar på de mange spørgsmål, der har rejst sig i forbindelse med lukning af skolerne.
Vi har haft formanden for skolebestyrelsen i Fuglse, Leni Kjeldgaard, i studiet for at få en vurdering af mødet.
 
Torve renovering
Renoveringen af Maribo Torv, er nu gået i gang. 6 af platantræerne, har fået fjernet årets tilvækst inden de skal flyttes til Maribohallerne, hvor de skal danne allé mellem hallerne og Rema 1000.
Det er Maribo Kommunes Park- og Vejafdeling, der står for arbejdet.
 
Minister afsløring
Nakskov Gymnasium fik et nyt kunstværk af kunstneren Kit Kjærbye. Kunstværket blev afsløret af undervisningsminister, Ulla Tørnæs, i tirsdags.
 
Professionelle kæmper om æren i karambole billard
Holeby har fået sin første billard klub til trebande karambole.Initiativtager er den tidligere Nykøbing Falster spiller, Michael Nielsen, der markerede åbningen af den nye billardklub.
Dette skete med en opvisningsmatch mellem den svenske verdensmester Michael Nilsson og den danske mester Jacob Haack Sørensen.
 
 
Kvart i 8 den 15/09-2004
Holeby danner forbillede for japanske børnehaver
En artikel i det Japanske livsstilsmagasin Sotokoto om skovbørnehaven i Holeby har medført, at den japanske redaktør fra bladet sammen med en arkitekt har besøgt skovbørnehaven.
De kom for at lave en længere reportage om børns opvækst i Danmark og for at give japanske forældre og politikere inspiration til, hvordan de kan give børn en bedre opvækst i Japan.
Redaktøren vil på baggrund af besøget kontakte det nationale Japanske tv-selskab for at gøre opmærksom på de muligheder der ligger i en skovbørnehave.
 
Holeby diesel arrangerer charmetur til Frederikshavn
Ved Holeby Diesels lukning af produktionen i 2005 tilbydes medarbejdere job på motorfabrikken i Frederikshavn.
Lørdag morgen gik en bus af sted til det Nordjyske.
28 personer benyttede sig af chancen for får en tur til de Nordjyske og bl.a. se motorfabrikken i Frederikshavn.
Men ikke mange Holeby-medarbejdere har lige nu planer om at flytte til Nordjylland.
En medarbejder har dog allerede bestemt sig for at flytte og har sat huset til salg.
Da beskæftigelsessituationen også er usikker i Nordjylland ligesom her på Lolland, har familien valgt at bosætte sig syd for Limfjorden, for dermed at være tættere på mange forskellige arbejdspladser.
 
Bryggerheste kan andet end trække ølvogne
Bevarings- og besøgscenter Elisabethsminde havde gjort weekenden til det store høstmarked, hvor der var mulighed for at gense gamle landbrugsmaskiner i drift og se markpløjning, som det foregik i gamle dage.
I dagens anledning havde man fået Carlsbergs Bryggerheste fra København til Elisabethsminde, og her skulle hestene vise, at de kan andet end at trække en ølvogn.
Ølvognen var kørt frem og bryggerhestene fra Carlsberg var spændt for ploven og så var der lagt op til den store familiedag. Det var særligt hestepløjningen der var stor interesse for.
At gå bag hesten med ploven er et arbejde der kræver øvelse og en god kondition for både landmand og heste.
De ældre landmænd der var mødt op, kunne mindes gamle dage, og der var også mulighed for at de igen kunne prøve at gå bag ploven, - og det var der flere der benyttede sig af .
500 besøgte Elisabthsminde i de to dage høst-arrangementet varede
 
Større tilflytning end fraflytning på Lolland
Tro det eller ej, men der er faktisk i dag en større tilflytning til Lolland end der er fraflytning.
Det er mest personer der har eller har haft en nær tilknytning til Lolland som er den gruppe der fylder mest i statistikken for nye tilflyttere.
Det viser en undersøgelse lavet af Byggeforskningsinstituttet.
Resultat af undersøgelsen blev forelagt af Landinspektør og seniorforsker Thorkild Ærø ved en konference arrangeret af styregruppen for Vækstsamarbejde Lolland-Falster, og det skete på Sukkertoppen i Sakskøbing.
 
1 - 20 21 - 40 41 - 60 61 - 80 81 - 100 101 - 120 121 - 140 141 - 160 161 - 180 181 - 200 201 - 220 221 - 240 241 - 260 261 - 280 281 - 300 301 - 320 321 - 340 341 - 360 361 - 380 381 - 400 401 - 420 421 - 440 441 - 460 461 - 480 481 - 500 501 - 520 521 - 540 541 - 560 561 - 580 581 - 600 601 - 620 621 - 640 641 - 660 661 - 680 681 - 700

:: Forrige ::    :: Næste ::
chart.dk