logo
Forside Nyheder TV-program Produktioner Reklame HLTV Webtv Webcast Links
HLTV NYHEDER
Der blev fundet 687 nyheder
 
Kvart i 8 den 08/03-2006
Rekordvækst hos Scandlines Se video.....
Rederiet Scandlines, har oplevet rekordvækst i overførelsen af biler og lastbiler på overfarterne Rødby-Puttgarden og Gedser–Rostock.
Penge ved et salg af Scandlines, vil blive lagt i kassen og ikke til nye investeringer i området. Det var det korte svar, som socialdemokraten, Vibeke Grave, fik da hun rette forespørgsel til trafikminister, Flemming Hansen, omkring det kommende salg.
 
Helårshuse til sommerhuse Se video.....
Det skal være lettere at få omdannet helårshuse, i landdistrikterne, til sommerhuse. Det er et forslag fra Miljøminister Conny Hedegaard, der lægger op til en dialog for at få skabt udvikling i landområderne.
Borgmeter Bjarne Larsen, Holeby, kan ikke se, at det skaber den store vækst i landdistrikterne, ved at bestående huse nu skal omdannes til feriehuse. Det kommer der ikke flere børn i skolen af, ligesom der heller ikke vil være flere der deltager i foreningsarbejdet, men hvis alternativet er, at husene står tomme, kan det være en udmærket ide, udtaler Bjarne Larsen.
Forslaget bliver derimod godt modtaget af Landsforeningen, Landsbyerne i Danmark.

 
Scandlines informere om Fugleinfluenza Se video.....
Efter fundet af Fugleinfluenza på Femern, har Scandlines Rødby-Puttgarden, valgt at følge myndighedernes henvisning til begrænsning af smitten til Danmark.
Veterinærdirektør Preben Willeberg, i Fødevarestyrelsen, opfordrer folk til at holde øje med døde fugle, og kontakte de lokale fødevareregioner, når der ligger flere døde fugle i nærheden af hinanden.
 
Grønt Center bliver ikke teknologi center Se video.....
Lolland-Falster kom ikke i betragtning, da Videnskabsministeriet skulle fordele 64 mio. til de 13 regionale teknologi centre, som led i regerings regionalpolitiske handlingsplan "Viden flytter ud".
Der var ellers store forventninger til, at Grønt Center på Råhavegård, i Holeby, var blandt de centre, der kom i betragtning omkring forskning i planteråstoffer, men her må man nu se, at det blev det nordjyske område der løb med bevillingerne
Et regionalt teknologicenter, er et samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, teknologiske viden formidlere, inden for et bestemt fagligt område. Teknologicentrene finansieres dels af Videnskabsministeriet, dels af bidrag fra bl.a. private virksomheder og regionale myndigheder.
Birgit Hartvig Larsen, direktør for Grønt Center i Holeby, er skuffet over at det ikke lykkedes, at få et regionalt Teknologicenter til Råhavegård.
Vi har lagt et stort arbejde i ansøgningen. Hvis Grønt Center var blevet et regionalt Teknologi center, ville det havde givet arbejdsro og sikkerhed om finansieringen af centeret, nu skal vi forsøge at komme videre ad andre veje.
Det regionale Erhvervsforum, skal på torsdag diskutere den fremtidige regionale udvikling. Mødet afholdes på Grønt Center.
 
Skattefolk skal tvangsforflyttes Se video.....
16 medarbejdere hos Skattecenteret i Maribo, skal tvangsforflyttes til Jylland eller fyres.
Regeringen har som led i sin regionalpolitik, besluttet at forflytte en del medarbejdere inden for Skat.
Af de 16, der skal tvangsflyttes fra Maribo, skal de 13 overflyttes til betalingscenteret i Ringkøbing og de sidste tre til Skats kundecenter i Ribe.
Det er primært medarbejdere med almindelig kontoruddannelse, i bogholderi afdelingen, der flyttes til Ringkøbing.
 
Muhammed ud Maribo Revyen Se video.....
Maribo Revyen var den første revy, der valgte at bringe et nummer om Muhammed krisen, men den blev også den første, der tog nummeret af igen, efter at sketchen havde været omtalt i avisen BT. Det betød, at premiereaftenen fik en uheldig start.
 
 
Kvart i 8 den 01/03-2006
Dagens overskrifter Se video.....
Dårlig planlægning på nybyggeri betyder Københavner priser på Lolland
Uligningsreformen betyder særaftale for Lolland kommune
 
Institutionsbyggeri for dyrt Se video.....
Dårlig planlægning er årsagen til, at vi på Lolland nu nærmer os københavner priser på nybyggeri.
Det er udmeldingen fra fagforbundet TIB Lolland-Falster.
 
Særaftale for Lolland Se video.....
Lolland Kommune var den utilpassede kommune, da regeringen vedtog den nye kommunale udligningsreform. Det betyder, at der skal laves en særlig lollandsaftale.
Uligningsreformen byder, at borgerne i Lolland Kommune får landet næsthøjeste skatteprocent på 26,64 procent.
 
 
Kvart i 8 den 22/02-2006
Dagens overskrifter Se video.....
Ny tilbygning til Holeby Skole taget i brug
Hjemmeværnet indsamler døde svømmefugle
De ældre vil havde indflydelse på udviklingen i Lolland Kommune
Landrover og Knuthenborg Park indgår sponsoraftale
Rodeofesten i Holeby bliver uden Tivoliland
Knuds 70 årsdag sammen med vennerne
 
Ny skole slår dørene op Se video.....
Efter 11 måneders venten, kunne elever fra indskolingen på Holeby Skole endelig tage den nye skole i brug og forventningerne var store både fra børn, pædagoger og forældre.
Den officielle indvielse af bygningen finder sted den 21. marts
 
Hjemmeværnet indsamler døde svaner Se video.....
400 hjemmeværnfolk, var i weekenden indkaldt til operation Svane, hvor de skulle indsamle de døde svømmefugle, der i løbet af ugen var blevet indrapporteret til Fødevare region Sydsjælland.
 
Ældre søger indflydelse Se video.....
Kan man som ældre i Lolland Kommune forvente, at blive visiteret til en ældrebolig i Nakskov, hvis man bor i Rødby? Det var et af de mange spørgsmål, der blev rejst da ældrepolitikken var kommet på dagsordenen i Lolland Kommune, ved et stort fællesmøde, arrangeret af Ældresagen, med deltagelse af politikere fra Lollands Kommune.
 
Landrover på safari Se video.....
Knuthenborg Park og Landrover Danmark, har i dag indgået ny sponsoraftale, for at styrke oplevelsen i Parken. Per Temmesen, fra Land Rover Danmark, kunne i dag overrække nøglen til 2 nye biler.
 
Rodeofest uden Tivoli Se video.....
Det er slut med Tivoliland ved Rodeofesten i Holeby. Nu kræves der lokal opbakning og nye initiativer, hvis den årlige Rodeofest i Holeby skal fortsætte.
 
Knud og sporten Se video.....
For den 70 årige Knud Pedersen, i Holeby, fylder sporten og arbejdet i Klubhuset hele hans hverdag. Hvad var mere naturligt da fødselsdagen skulle afholdes, end at invitere alle sports vennerne til fest.
Herfra skal ønskes tillykke til Knud Pedersen.
 
 
Kvart i 8 den 15/02-2006
Dagens overskrifter Se video.....
Fugleinfluenza på vej til Lolland-Falster
Bangs Have Pavillonen i Maribo solgt
Virksomheder flytter til Holeby
Maribo revyen klar til premieren
 
Fugleinfluenza Se video.....
Fundet af døde svaner ved Hasselø nær Nykøbing Falster, øger frygten for at fugleinfluenzaen kan være kommet til Lolland-Falster. Fødevareregion Øst er i øjeblikket i gang med at undersøge, om fuglene er smittet med den frygtede virus.
På baggrund af fundet af de døde svaner ved Hasselø, vil man fra Ornitologisk Forening undersøge kyststrækningen langs Hyllekrog, som er ejet af Fugleværksfonden
Leif Clausen, fra Fugleværdsfonden, oplyser til HLTV, at der i øjeblikket findes ca. 200 svaner i området. Vi kan ikke i øjeblikket sige, om der ligger døde fugle i området, men på baggrund af de nyeste fund, vil vi nu undersøge området.
Situationen kan blive katastrofal hvis det viser sig, at smitten er i området, da vi i august kan opservere op til 8000 svaner ved Hyllekrog, oplyser Leif Clausen.
Hvis man finder døde svaner eller ænder, skal man henvende sig til Fødevare region Øst på tlf. 5768 2000
 
Bangs Have solgt Se video.....
Entreprenør Mogens Nilsson, Maribo, kan nu se en længe ønsket drøm gå i opfyldelse efter købet af restaurant Bangs Have.
Bangs Have pavillonen blev i øvrigt indviet den 1 maj 1913.
 
Nye virksomheder til Holeby Se video.....
Midtlollands Industri og Erhvervspark, der står for udlejningen af de tomme lokaler efter lukningen af Holeby Diesel, kan nu se frem til at nye virksomheder kan flytte ind.
To mindre virksomheder, forhandler i øjeblikket om at, leje sig ind i Industri og Erhvervsparken, men jeg kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse navnet på de to virksomheder, oplyser Kim Larsen, fra Midtlollands Industri og Erhvervspark, da vi er i gang med de sidste forhandlinger om lejemålet.
 
1 - 20 21 - 40 41 - 60 61 - 80 81 - 100 101 - 120 121 - 140 141 - 160 161 - 180 181 - 200 201 - 220 221 - 240 241 - 260 261 - 280 281 - 300 301 - 320 321 - 340 341 - 360 361 - 380 381 - 400 401 - 420 421 - 440 441 - 460 461 - 480 481 - 500 501 - 520 521 - 540 541 - 560 561 - 580 581 - 600 601 - 620 621 - 640 641 - 660 661 - 680 681 - 700

:: Forrige ::    :: Næste ::
chart.dk