|
|
|
Kvart i 8 den 11/01-2006
|
Københavnerpriser på nybyggeri |
|
Selv om huspriserne på Lolland er billigere end i København, så har nybyggeriet på Lolland nået de samme priser som for byggeri i København. |
|
|
|
|
|
Kvart i 8 den 15/12-2005
|
SEAS NVE overtager Maribo elforsyning |
|
SEAS NVE har overtaget Maribo el & antenneforsyning for 74 millioner kr. |
|
|
|
|
|
Kvart i 8 den 07/12-2005
|
Dagens overskrifter |
Tidligere Sukkerfabrik i Holeby har fået ny ejer. Fredning rovfiskene i Maribo søerne. Rejsegilde på et nyt kloster. Handikappede i Søholtskoven. Julemærkemarch havde igen i år rekord-deltagelse. Egoismen i den danske befolkning. |
|
|
Tidligere sukkerfabrik i Holeby har fået ny ejer |
Virksomhedsejer, Martin Skibsted, der i dag ejer Sakskøbing Sukkerfabrik, har fra den 1 december i år også overtaget den gamle sukkerfabrik i Holeby. Den tidligere ejer af fabrikken i Holeby, Robert Roth, bosiddende i Tyskland, har i de sidste år ladet den gamle fabrik forfalde, så den i dag fremstår temmelig forfalden. Martin Skibsted ønsker ikke på nuværende tidspunkt, at oplyse sine planer med den gamle fabrik, da købet er så nyt, men i første omgang drejer det sig om, at få ryddet op i området, oplyser Martin Skibsted.
Den jyske virksomhedsejer har gjort det til en forretning, at opkøbe tomme fabrikker og oprette mindre virksomheder i de ledige lokaler. Nu er turen så kommet til Holeby, så må vi håbe, der følger nye virksomheder med i købet. |
|
|
Rovfiskene skal fredes i Maribo søerne. |
|
Godsejer Frederik Lüttichau og udvalgsformand Otto Jensen Storstrøms Amt, kunne i går tirsdag, underskrive en fredningsaftale som betyder, at det ikke længere vil være muligt, at opfiske aborrer og gedder i de områder af Maribo søerne, der hører under Engestofte og Søholt godser. |
|
|
Rejsegilde på et nyt kloster. |
Maribo som klosterby er nu blevet segmenteret, efter at den katolske Birgittinerorden har holdt rejsegilde på det 1200 m2 store kloster. Fra den nye klosterbygning, som ligger i et af de smukkeste områder i Maribo, er der udsigt over Søndersø. Det er arkitekten Finn Zeuthen, der har stået for det moderne klosterbyggeri til over 35 mil kr. . Selv om det er et kloster, blev rejsegildet holdt på ganske traditionel vis. For de søstre der bor fast på klosteret betyder det, at de nu kan se frem til at få deres egen celle på 20 m2 inkl. toilet & bad. |
|
|
Handikappede i Søholtskoven |
Det kan være svært som forældre til et handikappet barn ,at finde tid og overskud til, at give sit barn de samme muligheder for fysisk udfoldelse som normale børn. Som noget nyt havde foreningen "Sydhavsøernes Handicap på tværs", i år henlagt årets julearrangement til Skovbørnehaven i Søholt. Selv om det var bidende koldt, så havde børnene en god dag. |
|
|
Aidsdagen |
Aids dagen den 1. december, blev markeret over hele landet. I Maribo arrangerede Stiftsbiblioteket en særudstilling, som blev åbnet af Maribos borgmester Liljan Køcks. Hvis man vil støtte Aids fonden, kan man gøre det ved at købe en af de røde sløjfer. |
|
|
Julemærkemarch. |
Den første søndag i december, er der tradition for julemærkemarch, der afgår fra posthuset på Banegårdspladsen i Maribo. I år kunne man melde om rekorddeltagelse, med i alt 835 motionister, der var kommet fra det meste af Lolland-Falster og Sydsjælland - to var kommet fra Sverige. Overskuddet fra julemærkemarchen blev på 24.000 kr. Det er det fjerde største overskud på landsplan. Pengene går til støtte for Julemærkehjemmene, som behandler overvægtige børn og unge. |
|
|
Konstituerende møde |
Det har i dag været muligt, at følge det konstituerende møde i det nye sammenlægningsudvalg, i Lolland Kommune. Mødet blev via HLTV, sendt direkte på Internettet, så alle der har en computer med Internetadgang, har kunnet følge begivenhederne. Men for de, som ikke har haft lejlighed til at følge mødet på Internettet, så sendes sammenlægningsudvalgets møde her på lokal-tv lige efter programmet her. |
|
|
Skuespilleren Annemarie Helger |
Skuespiller og samfundsrevser, Anne Marie Helgers optræden i kulturværket, i Maribo med kabareten "Opsang" var stærkt politisk teater. Budskabet var danskernes egoisme, og det blev leveret på Annemarie Helgers helt egen måde. Sproget og kostumerne taler for sig selv. Anne Marie Helger, blev ledsaget af "Verdenstrioen" med Elith Nulle Nykjær, Carsten Lund og Louise Albeck. |
|
|
|
|
|
Kvart i 8 den 30/11-2005
|
Ugens overskrifter |
Juletræstændingen i Maribo Lokomobil spyede røg og damp Julenissen Pyrus fra Julekalenderen Årets juletræstænder i Maribo Kunstforståelsen starter i skolen |
|
|
Juletræstændingen i Maribo blev et tilløbsstykke |
Der var skabt den rette julestemning omkring årets juletræstænding i Maribo. Juletræet var på plads, sneen havde lagt sit hvide tæppe ud over torvet. Den gamle lokomobil fra Frilandsnusset spyede røg og damp mod himlen, mens de mange handlende skuttede sig i kulden.
For den lidt ældre del af publikummerne, var det særligt Lokomobilen der tiltrak sig opmærksomheden. Vi skal nu lige en tur tilbage til fredag kl. 11, hvor lokomobiler gjorde sin entre på torvet, hvor lensgrevinde Charlotte Knuth stod klar til at fyre op under kedlen.
Henrik Wojcik havde taget turen fra Vallensbæk for at overvære opstarten.
Museumschef Ulla Schaltz fra Frilandsmuseet, betragter den store interesse for den gamle lokomobil, som et tegn på, at vi historisk set bevæger os fra bondesamfundet til mekaniseringen. |
|
|
Julenissen Pyrus fra Julekalenderen blev det store trækplaster |
|
Mens den gamle lokomobil kørte i sit helt eget tempo, var der mere tempo over Pyrus fra TV 2 ´s julekalender, som var det helt store trækplaster for børn og deres forældre. Mange var kommet i god tid for, at komme helt tæt på den populære julenisse og han vidste lige hvad det var, de mange børn var kommet for. |
|
|
Populær læge blev årets juletræstænder i Maribo |
Læge Niels Møller fra Maribo, blev den helt suveræne vinder af Lollandsposten julekonkurrence. Hvor man skulle vælge årets juletræstænder.
Skulle man stå og mangle lidt julepynt, var der muligheden for et godt køb ved at aflægge et besøg i julebasaren i Qvades gård. |
|
|
Kunst på Holeby skole |
|
Der var lagt op til den store kunstudstilling på Holeby skole. Det var elever fra indskolingen, der har brugt en uge på kunsten, men det kan være svært at sætte ord på hvad kunst er. |
|
|
|
|
|
Kvart i 8 den 23/11-2005
|
Dagens overskrifter |
Lokomobil fra Knuthenborg Rejsegilde på Holeby Skole |
|
|
Lokomobil fra Knuthenborg |
Der bliver damp under kedlen, når folk fra Frilandsmuseet sammen med lensgrevinde Charlotte Knuth på fredag kl. 10.00 fyrer op under den nyrenoverede lokomobil fra Knuthenborg. Det sker på Maribo Torv som led i optakten til den årlige juletræstænding som starter kl 15.00 hvor julemarkedet åbner. Vi mødte Charlotte Knuth ved remissen i Maribo, hvor hun sammen med Salle fra Frilandsmuseet fik set og fortalt historien om den gamle lokomobil fra Knuthenborg. Da Salle er en meget engageret mand blev alle detaljerne nøje gennemgået For maleren John Hagemann, har det været en stor udfordring, at være med til at dekorere den gamle lokomobil Så er der lige det med hvordan man fyrer op i sådan en gammel svend. På fredag kl 10.00 er det Charlotte Knuth, der ved en officiel begivenhed på torvet fyrer op under den gamle lokomobil |
|
|
Rejsegilde på Holeby Skole |
Holeby skole kunne i dag holde rejsegilde på den nye tilbygning for indskolingen. Det blev markeret på sædvanlig vis med taler og røde pølser. Børnene fra indskolingen på Holeby skole, stod klar til for første gang, at besigtige de nye lokaler. Det blev fejret med balloner og flag. Viceborgmester Søren Bædkel, var glad for, at man har fået en skole der, lever op til fremtidens krav for en moderne skole. Skoleinspektør Richardt Samuelsen kunne på skolens vegne glæde sig over den nye tilbygning. Byggeriet er delt op i flere faser. |
|
|
|
|
|
Kvart i 8 den 09/11-2005
|
|
Valgturneen |
Der var ikke den store tilslutning til vælgermødet i Byskolens aula i Nakskov. Ud af de 70 personer der var mødt op, var de fleste fra det politiske bagland . Men hvad mener borgerne om aftenens møde.
Valgturneen for de opstillede partier var kommet til Maribo, hvor Maribo Boldklub havde sat sporten og foreningslivet på dagsordenen.
Det Radikale Venstre afholdt vælgermøde i Bags Have med deltagelse af Marianne Jelved, og sangeren Erik Grip. Her var ca. 100 tilhørere der havde valgt, at tilbringe aftenen sammen med Det Radikale Venstre og de opstillede kandidater. Den radikale leder Marianne Jelved betragter valgkampen som tam og uden den store folkelige interesse.
Ungdommen har næsten været usynlig i den her valgkamp, men på Maribo Gymnasium har man valgt at afholde sit eget valgmøde, men hvad er det som optager de unge.
Storstrøms Amts sundhedsudvalg kunne i tirsdags kaste en godbid ind i valgkampen. Et flertal i udvalget har besluttet, at der skal placeres et hospices i Maribo. |
|
|